Jagt uden hund er bare ikke rigtigt for mig

En drivjagt, hvor man får lov til at gå igennem med sin hund – den hund, som man har trænet, fra den var 8 uger, til at blive klar til netop dette. Dét er fantastisk!

Louise Schmidt

Den første jagthund

Jeg havde min første jagthund, da jeg var 10 år gammel. Hun fulgte mig i tykt og tyndt, og vi har sammen drevet mange skove og marker igennem i årene. Vi nåede også på en del jagter sammen, hvor jeg endelig kunne få den fede oplevelse at se hende tage stand, gøre ”rejs” efter ordre og få hende til at apportere efterfølgende – nok den mest sublime oplevelse, hvis du spørger mig.

Jeg tror at glæden ved at arbejde og gå med hund startede, fordi det var den måde, jeg aktivt kunne være med på jagterne allerede inden, jeg kunne gå med et gevær. Jeg mistede desværre min tro følgemakker til alderdom og slid; men efter 4 år uden hund, var det på tide at få en igen, fordi jagt uden hund bare ikke er det samme for mig.

At gå skov eller mark igennem med sin hund giver mig de fedeste oplevelser! Oplevelser, som jeg ikke får ved at stå på post.

Netop det samarbejde, det kræver mellem hund og fører: den tilfredsstillelse både menneske og hund får ved at gå i naturen og begge gøre netop det, man elsker – der findes ikke noget bedre! Hver en jagt giver noget nyt til samarbejdet og glæden mellem min hund og jeg.

Så blev det min tur – den rette hund bare findes

I min familie har vi haft breton så langt tilbage, som jeg kan huske. Jeg var derfor rimelig sikker på, at det også var sådan en face, som jeg skulle have igen. Jeg vendte dog kort snuden forbi blandt andet setter og andre stående racer, inden jeg besluttede mig. Maksimum kvalitet i minimum af krop – det var bare det rette for mig, så der var ikke tvivl om, at jeg måtte have mig en breton.

Jeg elsker deres kvikke sind og udtryk, deres kærlighed til familien og deres enorme jagt- og træningsglæde. Ikke mindst også det moment, at du får alt dette i en størrelse, der ikke fylder hele sofaen.

Min far har den skønneste bretontæve, som har en masse gode egenskaber. Egenskaber, som jeg meget gerne så i min egen hund også. Derfor blev vi sammen enige om at finde en hanhund, der sammen med min fars tæve, ville kunne give et godt kuld hvalpe.

… og i dette kuld kom min lille, nye jagthund – Aston! Og herefter begyndte træningen ellers så snart, jeg fik ham hjem.

 

Louise & Aston

 

Vi er sammen om resultaterne

For mig er hvert et lille hvalpenyk træning. Hver gang vi sammen opnår et resultat, stort som småt, er det en kæmpe succes, som kun gør vores samarbejde og tillid til hinanden bedre. For mig er en hund ikke bare et redskab på jagt, men en samarbejdsmakker. Vi skal sammen drive vildtet op og sammen få afsluttet hver situation bedst muligt. Derfor er det vigtigste for mig at få en hund, som går sammen med mig – hverken alene eller for mig; men MED mig.

At få dén gode jagthund tager tid!

I dag er Aston knap 9 måneder gammel; så vi er kun et meget lille stykke hen ad vejen, og der er stadig et stykke vej til vores første jagt sammen. På trods af dette, er det fedt at kunne se hans udvikling, herunder hvor hurtigt han har reageret på sine instinkter og egenskaberne fra forældrene. Lige nu er vi ved at finde alt frem i ham, hvorefter vi sammen kan rette til, pille af og putte på.

Det er en livslang rejse med jagthunde – heldigvis for det! Jeg bliver klogere på ham og på træning næsten dag for dag, og jeg er sikker på, at man lærer hele livet med en jagthund.

Jeg bliver aldrig færdig med at træne med Aston. Vi kan altid lære hinanden nyt, og vores samarbejde vil kun styrkes gennem fortsat træning og de mange oplevelser, vi går i møde.

Del dette opslag med andre
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på email
Email
Louise Schmidt

Louise Schmidt

Jagt, natur og dyr har været en del af mit liv siden jeg var helt lille. Jeg finder derfor ro i og sætter stor pris på at bruge min tid på hunde og i naturen, og vil ikke kunne undvære det i min hverdag. Du kan følge med på Facebook.